Quality & Compliance Coordinator
Vil du være med til at gøre en forskel?
I tæt samarbejde med vores QHSE Manager bliver du en central spiller i at sikre og videreudvikle kvalitet og compliance på Priess’ lokationer i Danmark.
Din primære opgave er at understøtte vores kvalitetsstyringssystem og sikre, at vi lever op til kundekrav, certificeringer og regulatoriske standarder, samtidig med at du bidrager til løbende arbejdet med forbedringer af processer og arbejdsgange.
Hvem er du?
Måske er du den, der altid har et ekstra blik for detaljen – eller den, der får ting til at ske, fordi du ikke kan lade være. Du har en faglighed, du er stolt af, og du trives bedst, når du får lov til at bruge den i praksis og sammen med andre.
Dine primære opgaver:
- Vedligeholdelse og videreudvikling af kvalitetsstyringssystemet (ISO 9001)
- Deltagelse i og understøttelse af audits og ledelsesgennemgange
- Indgangskontrol og audits hos leverandører
- Håndtering af afvigelser, reklamationer og kvalitetshændelser samt struktureret problemløsning på disse
- Dokumentstyring og opdatering af kvalitetssystemer i SharePoint
Derudover vil du, alt efter erfaring og interesse, have mulighed for at arbejde med:
- Træning og opfølgning på elementer i kvalitetsledelsessystemet
- Leverandør- og serviceaftalestyring
- Understøttelse af forbedringsprojekter inden for kvalitet og compliance
Hvad vi håber, du bringer med:
- En relevant uddannelse og tilsvarende relevant erfaring
- Har erfaring med kvalitetsstyring og gerne audits, ligesom du har erfaring med koordinering og kommunikation med interne og eksterne interessenter
- Er struktureret, selvstændig og god til at samarbejde på tværs af organisationen
- Har gode IT-kompetencer, særligt i Microsoft Office (SharePoint er en fordel)
- Kommunikerer sikkert på engelsk
Som person:
- Er du nysgerrig, engageret og god til at samarbejde
- Du tager ansvar og tør sige din mening
- Du har humor og bidrager til den gode stemning
Hos os får du:
- En arbejdsplads i vækst – hvor du bliver en vigtig del af fremtidens retning
- Tæt samarbejde med dygtige og dedikerede kolleger
- Gode muligheder for faglig og personlig udvikling
- Fleksibilitet, indflydelse og frihed under ansvar
- En uformel kultur, hvor vi både stiller krav og giver plads – og hvor der også er plads til at grine
Lyder det som noget for dig?
Send et kort skriv om dig selv, vedhæft dit CV og lidt om din baggrund – og send det afsted til os hurtigst muligt. Vi håber at ansætte pr. 1/3 - 2026 - gerne før, men vi venter også på det helt rigtige match.
Har du spørgsmål? Så ræk endelig ud til QHSE Manager Jan Nygaard - jnp@priess.dk (på juleferie frem til og med den 4/1 - 2026)
Lidt om os
Vi har vækstet en del siden 2021 og satser på international udvidelse de kommende år. Vores løsninger bidrager direkte til den grønne omstilling – og du kommer derfor til at arbejde for en mere bæredygtig verden.
Vi er en af Danmarks førende leverandører af produkter til drikkevand, spildevand, fjernvarme, bredbånd og forsyning. Det kan fx være teknikhuse til digital infrastruktur eller transformerstationer til solcelle- og vindmølleparker.
Vi er ca. 165 medarbejdere – og vi bliver flere. Hos os er faglig stolthed, gennemsigtighed og højt humør en del af hverdagen.