Nogle dage arbejder du med leverandører og forhandlinger. Andre dage sidder du sammen med kolleger fra TA, produktionen eller supply chain for at finde en smartere, billigere eller strategisk bedre løsning.
Som Strategic Sourcing Manager får du ansvaret for at udvikle og drive Priess' strategiske sourcing- og kategoriarbejde på tværs af koncernens forretningsområder inden for fjernvarme, energiinfrastruktur og transformerstationer.
Du forventes at tage det faglige og koordinerende lederskab for de strategiske sourcingaktiviteter og skabe stærkt samarbejde mellem teknik, projekter, produktion, operationelt indkøb og vores kolleger i Norge.
Du kommer blandt andet til at arbejde med:
Rollen referer til CEO Jens Ebbesen.
Du får succes i jobbet, når du:
- ikke blot er en dygtig forhandler.
- er en person, der kan skabe struktur, processer og langsigtet retning for vores strategiske indkøb. En person, der kan samle organisationen omkring fælles prioriteringer og samtidig opbygge stærke partnerskaber med leverandører, som ønsker at vokse sammen med Priess.
Vores ambition er at fortsætte den stærke organiske vækst og samtidig være klar til at gribe de muligheder, som opstår i markedet. Derfor er det afgørende, at vi har en sourcingfunktion, der tænker langsigtet, arbejder datadrevet og ser leverandørerne som strategiske samarbejdspartnere frem for blot leverandører.
Du kommer til at bevæge dig rundt i organisationen og samarbejde med alt fra salg og teknik til produktion, supply chain, QHSE og økonomi. Derfor er det vigtigt, at du trives med at samle mennesker omkring en opgave og skabe fremdrift, også når interesserne ikke altid peger i samme retning.
Du bliver en del af...
... en organisation, hvor der er kort vej fra idé til handling.
Vi forventer ikke, at du har alle svarene på forhånd. Til gengæld forventer vi, at du er nysgerrig nok til at finde dem.
Du får stor frihed til at drive projekter og sætte retning inden for dit område. Samtidig kommer du til at arbejde tæt sammen med kolleger, som gerne deler deres viden og erfaringer.
Der er plads til sparring, faglige diskussioner og de spørgsmål, som ofte fører til de bedste løsninger.
Kan du genkende dig selv i det, vil vi meget gerne høre fra dig.
Fortæl os hvordan du kan se, de kompetencer og erfaring som du har med dig, kan bruges i den hverdag og de opgaver, som vi har beskrevet.
Fortæl os hvordan en for dig motiverede hverdag ser ud, hvilke kompetencer du især vil bringe i spild i rollen, og hvordan du gerne vil være med til at sætte dit fingeraftryk på opgaven hos os.