Hvorfor vi har brug for dig
Vores salgsteam løber stærkt – og for at give vores kunder den bedste oplevelse og support til vores tyske salgsorganisation, har vi brug for en kollega, der sikrer overblik, struktur og fremdrift gennem hele ordreprocessen. Du bliver bindeleddet mellem salg, produktion, planlægning, service og kunder.
Vi arbejder med kundespecifikke løsninger. Det betyder, at du får en hverdag, hvor nysgerrighed, koordinering og evnen til at forstå komplekse sammenhænge er vigtige – og hvor ingen uger er helt ens.
Jobbet er lige dig fordi:
Du er typen der holder hovedet koldt, når opgaverne er komplekse. Du mener selv at kunne bevare overblikket, selv når kunder og sælgere ringer med spørgsmål, ændringer og akutte udfordringer. Du ser det, som en af dine styrker.
Når du hører ordet ”struktur”, så rækker du hånden op og siger ”det er mig”. Du har interesse for at arbejde med tekniske produkter, og sidst men ikke mindst så kan du tysk, så der flyder naturligt for dig at tale på daglig basis.
Dine vigtigste opgaver
Ca. 40 % – Tyskland & salgssupport
• Tilbudsudarbejdelse og koordinering for tyske sælgere, samt kundekommunikation og oversættelsesopgaver
Ca. 30 % – Oprette og håndtere ordrer
• Ordretastning i ERP samt koordinering med planlægning og fabrikken
Ca. 15 % – Reklamationer & service
• Registrering og koordinering af reklamationer
Ca. 15% - Du vil dagligt have koordinerende dialoger med R&D, planlægning og produktion, samt øvrige ad hoc opgaver for at få ordrer sikkert i mål.
Du får en hverdag og et job, hvor du sidder med ansvaret for supportsiden, med støtte fra et stærkt salgsteam, og du får en central rolle og indflydelse på, hvordan opgaverne flyder imellem salg, planlægning og produktion. Derfor er du også af natur nysgerrig på de opgaver, der lander på dit bord, og sætter en ære i at være en del af løsningen.
Vi benytter Navison, Microsoft Dynamics CRM, og en hel del excel, så de programmer kender du, eller er du villig til at lære.
Du får:
Et erfarent salgsteam som nærmeste kolleger, og en grundig oplæring i både systemer og produkter. Stemningen på kontoret er intens og professionel, når det gælder, og så er vi samtidig gode til at joke og have det sjovt sammen. Vi kan snakke om, hvordan timerne skal ligges, så de passer bedst til dig, men de fleste har 4 længere dage (mandag - torsdag) og så er fredagen kort.
Vi glæder os til at høre fra dig!